På denne side
Hvad er et altan-solcelleanlæg (balkonkraftwerk)?
Bæredygtighed og klimahensyn fylder mere og mere – også i Danmark. Når man taler om vedvarende energi, tænker mange automatisk på store solcelleanlæg på tage eller marker. Men hvad gør man, hvis man bor til leje, i en etageejendom eller bare ikke har plads til et større solcelleanlæg?
Her kommer altan-solcelleanlæg (balkonkraftwerke) ind i billedet – små, kompakte solcelleanlæg, der kan monteres på altaner, terrasser, facader eller i haven.
Væksten i altan-solcelleanlæg
Også i Danmark er interessen for små plug-and-play solcelleanlæg vokset markant de seneste år. Udviklingen drives især af:
- Teknologisk udvikling: Solpaneler og mikroinvertere er blevet billigere og mere effektive
- Forenklede regler: Nettilslutning af små solcelleanlæg er reguleret i Energinet/Netvirksomhedernes tekniske bestemmelser
- Stigende elpriser: Egenproduktion af strøm bliver økonomisk mere interessant
I modsætning til Tyskland findes der i Danmark endnu ikke en særskilt, landsdækkende lovdefinition af “balkonkraftwerk”. I praksis behandles de som små nettilsluttede solcelleanlæg med lav effekt, der tilsluttes en eksisterende installation.
Definition: Hvad er et altan-solcelleanlæg?
I dansk sammenhæng omtales disse anlæg ofte som altan-solceller, mini-solcelleanlæg eller plug-and-play solceller. Det er små nettilsluttede PV-anlæg med typisk følgende egenskaber:
| Egenskab | Typisk værdi i Danmark |
|---|---|
| Samlet modulydelse | ca. 200–800 Wp (ofte 1–2 paneler) |
| Mikroinvertereffekt | op til ca. 600–800 W AC (afhængigt af net- og stikforhold) |
| Typisk antal moduler | 1–2 moduler |
| Tilslutning | Fast installation til gruppe-/stikkreds via autoriseret elinstallatør; almindelig stikkontakt kun efter aftale med netselskab og elinstallatør |
I Danmark er det ikke selve “altan-anlægget”, der er reguleret, men tilslutningen til elinstallationen. Her gælder:
- Stærkstrømsbekendtgørelsen / Elinstallationsbekendtgørelsen og standarder som DS/HD 60364-serien for elinstallationer
- Netselskabernes tekniske bestemmelser (fx krav til nettilsluttede mikroproduktionsanlæg)
Derfor bør et altan-solcelleanlæg altid planlægges i dialog med en autoriseret elinstallatør, så installation og tilslutning sker lovligt og sikkert.
Altan-solcelleanlæg (ca. 0–0,8 kWp) sammenlignet med større solcelleanlæg
Hvordan fungerer en solcelle?
En solcelle fungerer efter den såkaldte fotovoltaiske effekt: Når lys rammer en solcelle, frigøres elektroner i materialet og danner elektrisk strøm.
PN-overgangen
En klassisk kisel-solcelle består af to forskelligt dopede halvlederlag:
- P-dopet lag: Har “huller” – manglende elektroner
- N-dopet lag: Har et overskud af elektroner
I grænselaget mellem de to (PN-overgangen) opstår et elektrisk felt, som muliggør adskillelse af ladningerne.
Den fotovoltaiske effekt: Fra sollys til strøm i 5 trin
Fra foton til stikkontakt
- Foton rammer elektron: Lysenergien løsner en elektron fra atomgitteret
- Ladningsadskillelse: Elektronen bevæger sig mod den ene side, “hullet” mod den anden
- Spænding opstår: Adskillelsen af ladninger skaber en elektrisk spænding
- Strøm flyder: Via kontakterne kan strømmen tappes som jævnstrøm (DC)
- Anvendelse: En mikroinverter omdanner DC til vekselstrøm (AC), som kan bruges i boligens elinstallation
Grundbegreber i solcelleteknik
For at forstå sammenhængene er det nyttigt at kende de vigtigste begreber:
| Begreb | Forklaring |
|---|---|
| Solarcelle | Mindste enhed, der omdanner lys til elektrisk strøm |
| Solcellemodul | Mange seriekoblede solceller i én ramme |
| Solarstring | Flere sammenkoblede moduler i en streng |
| Vekselretter / inverter | Omdanner jævnstrøm (DC) til vekselstrøm (AC) |
| MPPT | Maximum Power Point Tracker, styring der optimerer ydelsen |
Fordele ved et altan-solcelleanlæg
| Fordel | Beskrivelse |
|---|---|
| Relativt enkel løsning | Små anlæg med få komponenter; installationen skal dog altid vurderes af elinstallatør |
| Begrænsede omkostninger | Komplet-sæt fra ca. 3.000–6.000 kr. afhængigt af kvalitet og effekt |
| Velegnet til lejere | Kan ofte monteres uden indgreb i bærende konstruktioner (aftales med udlejer/ejerforening) |
| Reducerer elregningen | Dækker en del af egetforbruget i dagtimerne |
| Miljøvenlig løsning | Mindsker CO₂-udledning og øger andelen af vedvarende energi |
| Flytbarhed | Kan i mange tilfælde tages med ved flytning, hvis montering er skånsom |
Danske regler, standarder og energikrav
I Danmark er der ikke en specifik “balkonkraftwerk-lov”, men følgende regler og standarder er relevante:
- Bygningsreglementet (BR18): Fastlægger energikrav til nye bygninger og større renoveringer, herunder krav til energiramme og klimaskærm.
- Energimærkning: De fleste bygninger over 60 m² skal have gyldigt energimærke ved salg/udlejning. Ordningen administreres af Energistyrelsen.
- Elinstallationer: Udføres efter Elinstallationsbekendtgørelsen og standarder som DS/HD 60364. Nettilsluttede solcelleanlæg skal opfylde relevante tekniske bestemmelser fra netselskabet (fx krav til beskyttelse, afbrydere, måling).
- Solcelleanlæg og energiramme: Ved nybyggeri kan solceller indgå i opfyldelse af energirammen efter BR18.
Der findes ikke en dansk pendant til tyske VDI-retningslinjer for små plug-and-play anlæg, men generelt gælder, at:
- Anlægget skal anmeldes til netselskabet, hvis det leverer strøm til nettet
- Tilslutning skal ske efter aftale med netselskab og autoriseret elinstallatør
- Sikkerhed og korrekt dimensionering vægtes højere end “gør-det-selv”
Ulemper og begrænsninger
| Ulempe | Beskrivelse |
|---|---|
| Begrænset effekt | Små anlæg kan kun dække en del af elforbruget (typisk nogle hundrede kWh/år) |
| Afhængig af placering | Retning, hældning og skygger har stor betydning for produktionen |
| Ingen eller begrænset afregning | For helt små anlæg er fokus typisk på egetforbrug; eventuel overskudsstrøm afregnes efter aftale med netselskab/elleverandør |
| Krav til installation | Fast tilslutning og eventuelle ændringer i installationen kræver autoriseret elinstallatør |
| Batterilagring er dyrt | Små batterier til altan-anlæg er stadig relativt dyre og forlænger ofte tilbagebetalingstiden |
Økonomi, tilskud og danske støtteordninger
I Danmark findes der ikke en specifik, landsdækkende tilskudsordning kun til altan-solcelleanlæg. Følgende rammer er dog relevante:
- Skattemæssig behandling: Mindre solcelleanlæg til egetforbrug i helårsboliger er typisk skattefri, når anlægget er dimensioneret til egetforbrug og ikke drives erhvervsmæssigt. Reglerne administreres af Skattestyrelsen.
- Nettoafregning / afregningsordninger: Mindre solcelleanlæg kan tilmeldes en af de gældende afregningsordninger for egenproducenter (timebaseret nettoafregning mv.), afhængigt af anlæggets størrelse og tilslutning. Reglerne fastsættes af Energistyrelsen og Energinet.
- Generelle energirenoveringsstøtter:
- Bygningspuljen (administreret af Energistyrelsen) har i perioder givet tilskud til energiforbedringer som isolering, vinduer og varmepumper. Solceller har kun i begrænset omfang været omfattet og typisk ikke i form af små altan-anlæg.
- Landsbyggefonden kan støtte energirenoveringer i almene boliger, herunder solcelleanlæg på boligafdelinger – men ikke enkeltstående altan-anlæg til private.
- Lokale/kommunale initiativer: Enkelte kommuner og boligorganisationer kan have egne projekter eller støtteordninger for fælles solcelleanlæg, men det varierer og er ikke landsdækkende.
Ved planlægning af et altan-solcelleanlæg i Danmark bør man derfor primært regne med:
- Besparelse på egen elregning
- Eventuel afregning for overskudsstrøm efter gældende ordning
- Ingen særskilt statslig tilskudspulje målrettet små plug-and-play anlæg på altaner
Energilabels og certificering
Selve bygningen:
- Energimærkeordningen i Danmark følger EU’s direktiv om bygningers energimæssige ydeevne.
- Energimærket går fra A2020 til G og viser bygningens samlede energiforbrug.
- Et altan-solcelleanlæg kan bidrage til at sænke det beregnede elforbrug, men små anlæg vil sjældent alene ændre energimærket markant.
Udstyr og komponenter:
- Solcellemoduler og invertere er omfattet af EU-krav til CE-mærkning og relevante produktstandarder (fx IEC/EN-standarder for solcellemoduler og invertere).
- For at sikre sikker og lovlig installation bør man vælge komponenter, der er dokumenteret efter gældende EU- og EN-standarder, og følge anbefalinger fra en autoriseret elinstallatør.
Konklusion
Kort fortalt: Altan-solcelleanlæg – ofte kaldet balkonkraftwerke – er en velegnet løsning for lejere og byboere i Danmark, der vil producere deres egen solstrøm uden et stort taganlæg. Med typisk op til 600–800 W vekselstrøm kan de dække en del af elforbruget i dagtimerne og reducere elregningen. I Danmark er der endnu ingen særskilt lovgivning for balkonkraftwerke, men anlæggene skal opfylde de almindelige regler for elinstallationer og nettilsluttede solcelleanlæg. Installation og tilslutning bør altid ske i samarbejde med en autoriseret elinstallatør og efter aftale med netselskabet.
Læs videre: Montering og installation af altan-solcelleanlæg