Guide til brug af varmepumpe- og JAZ-beregneren

Velkommen til vores varmepumpeberegner. Med dette værktøj kan du beregne din varmepumpes årsvirkningsgrad (JAZ) og få et solidt grundlag for valg og vurdering af dit varmeanlæg. Guiden her gennemgår trin for trin, hvordan du bruger beregneren og forstår resultaterne – med fokus på danske forhold, regler og støtteordninger.

Introduktion

Hvad er årsvirkningsgrad (JAZ)?

Årsvirkningsgraden (JAZ) er den vigtigste effektivitetsnøgle for varmepumper. Den angiver, hvor meget varme en varmepumpe i gennemsnit leverer på et år pr. kWh elforbrug.

Kort fortalt: En JAZ på 4,0 betyder, at varmepumpen i gennemsnit leverer 4 kWh varme for hver 1 kWh el – ca. 3 kWh kommer fra omgivelserne (luft, jord eller vand), 1 kWh fra elnettet.

JAZ = Produceret varme [kWh/år] / Forbrugt el [kWh/år]

Hvad beregner denne beregner?

Varmepumpeberegneren beregner på baggrund af dine indtastninger:

• Årsvirkningsgrad (JAZ) for din konkrete installation
• SCOP (Seasonal Coefficient of Performance) – europæisk standard
• Årligt elforbrug til rumvarme og varmt brugsvand
• Driftsomkostninger baseret på din elpris
• CO₂-udledning til miljøvurdering
• Månedlig fordeling af varmebehov og effektivitet

Hvorfor er JAZ så vigtig?

Beregningsgrundlag og formler

2.1 Grundprincip for JAZ-beregning

Beregneren anvender et standardiseret princip, der svarer til de metoder, der bruges i europæiske normer (bl.a. EN 14825) og danske energirammeberegninger: en vægtet middelværdi af varmepumpens ydelse ved forskellige driftsforhold:

JAZ = Σ (Qi × COPi) / Σ Qi

Hvor:

• Q_i = varmebehov ved drifts­punkt i [kWh]
• COP_i = virkningsgrad ved drifts­punkt i [-]

2.2 COP ved forskellige temperaturer

COP afhænger kraftigt af temperaturerne på både varmekilde og varmeanlæg. Beregneren bruger tre karakteristiske drifts­punkter:

2.3 Temperaturafhængighed af COP

COP falder, jo større temperaturforskel der er mellem varmekilde og varmeanlæg. En tommelfingerregel:

COP ≈ η × Th / (Th - Tc)

Hvor:

• η = varmepumpens intern virkningsgrad (typisk 0,4-0,5)
• T_h = fremløbstemperatur [Kelvin]
• T_c = kildetemperatur [Kelvin]

Praktisk konsekvens: Sænker du fremløbstemperaturen med 5 K, stiger COP typisk med 10-15 %.

2.4 Beregning af årligt varmebehov til rumopvarmning

Beregneren anvender en graddage-metode svarende til den, der bruges i danske energiberegninger (SBi-anvisning 213/Statens Byggeforskningsinstitut), til at omregne normvarmebehov til årligt varmeforbrug:

Q_Heiz = P_Norm × VL_h

Hvor:

• Q_Heiz = årligt varmebehov [kWh/år]
• P_Norm = dimensionerende varmetab ved udetemperatur for dimensionering [kW]
• VL_h = fuldlasttimer [h/år]

Typiske fuldlasttimer efter bygningsstandard:

Beregneren bruger som standard 1.900 fuldlasttimer, svarende til et gennemsnitligt dansk enfamiliehus.

2.5 Varmebehov til varmt brugsvand

Varmtvandsbehovet beregnes efter samme principper som i danske energirammeberegninger (SBi 213 / DS 452):

Q_TWW = V_Dag × ρ × c × ΔT × 365 × f_V

Hvor:

• V_Dag = dagligt vandforbrug [liter]
• ρ = vandets densitet (1 kg/L)
• c = specifik varmekapacitet (1,163 Wh/kg·K)
• ΔT = temperaturstigning (typisk 50 K: 10°C → 60°C)
• f_V = tab i beholder og rør (ca. 1,15)

Forenklet:

Q_TWW [kWh/år] = Liter/dag × 365 × 1,163 × 50 × 1,15 / 1000

2.6 Månedlig beregning

For at afspejle danske klimaforhold laver beregneren en månedlig beregning:

1. Middel-udelufttemperatur pr. måned: baseret på danske klimadata (DMI-klimazoner)
2. Graddage pr. måned: kun dage under varmesæsonens grænsetemperatur (typisk 15°C)
3. Andel af årsvarmebehov: proportionalt med graddage
4. COP pr. måned: interpoleret ud fra varmepumpens data
5. Elforbrug pr. måned: varmebehov / COP

2.7 Legionellasikring

Ved ugentlig legionellasikring (opvarmning til ca. 60–65°C) stiger elforbruget til varmt brugsvand:

Q_Legionellen = 52 × V_Beholdere × ρ × c × ΔT_Leg

Med:

• 52 = antal uger pr. år
• ΔT_Leg = ekstra opvarmning (fx 65°C - 55°C = 10 K)

Trin-for-trin guide

3.1 Projektstyring

Start et nyt projekt

På startsiden har du to muligheder:

1. "Start beregning" – starter guide-wizard
2. "Indlæs projekt" – indtast en eksisterende 5-tegns projektkode

Rediger et eksisterende projekt

1. Indlæs projektet via projektkoden
2. Klik på "Rediger" i resultatvisningen
3. Guiden åbner med alle data forudfyldt
4. Ret dine indtastninger og beregn igen

3.2 Wizard trin 1: Registrér varmebehov

Første trin fastlægger, hvor meget varme din varmepumpe skal levere.

Valgmulighed A: Import fra varmetabs-/varmebehovsberegning (anbefalet)

Hvis du allerede har lavet en varmetabsberegning:

1. Vælg "Importer fra varmetabsberegning"
2. Indtast projektkoden fra varmetabsberegningen
3. Beregneren henter automatisk:
   • Dimensionerende varmetab [kW]
   • Sted (postnummer, by)
   • Dimensionerende udetemperatur
   • Systemtemperaturer (hvis angivet)

Valgmulighed B: Manuel indtastning

Hvis du ikke har en varmetabsberegning:

1. Vælg "Manuel indtastning"
2. Indtast dimensionerende varmetab [kW]
   • Hvis ukendt: groft skøn 40-60 W/m² for ældre, uisolerede huse, 20-40 W/m² for efterisolerede huse
3. Indtast postnummer
   • Beregneren finder automatisk by og dimensionerende udetemperatur (dansk klimazone)

Angiv varmtvandsbehov

Uanset datakilde:

1. Indtast årligt varmtvandsbehov [kWh/år]
   • Typisk: 1.500 - 3.000 kWh/år for 2-4 personer
2. Eller klik på "Beregn" og brug varmtvandsassistenten (se kapitel 5)

3.3 Wizard trin 2: Vælg varmepumpe

Her vælger du din varmepumpe. Du har to muligheder:

Valgmulighed A: Vælg fra katalog

1. Vælg først varmepumpetype:

   • Luft-vand – bruger udeluft (mest udbredt i DK)
   • Sole-vand – bruger jordvarme (slanger eller boringer)
   • Vand-vand – bruger grundvand

2. Kataloget viser egnede modeller med:

   • Fabrikat og modelbetegnelse
   • Nominel ydelse ved A2/W35
   • COP ved A2/W35
   • Evt. JAZ (producentoplysning)

3. Vælg en model ved at klikke på rækken

Valgmulighed B: Manuel indtastning

Hvis din varmepumpe ikke findes i kataloget, eller du har specifikke data:

1. Vælg "Manuel indtastning"
2. Indtast (valgfrit) fabrikat og model
3. Indtast ydelsesdata:
   • Nominel ydelse [kW] ved A2/W35
4. Indtast COP-værdier:
   • COP A-7/W35 (ved -7°C udetemperatur) – kolde dage
   • COP A2/W35 (ved +2°C) – obligatorisk, normdriftspunkt
   • COP A7/W35 (ved +7°C) – milde dage

3.4 Wizard trin 3: Systemparametre

I sidste trin indstiller du systemtemperaturer og driftsforhold.

Temperaturer i varmeanlægget

Indstillinger for varmt brugsvand

Elpris

Indtast din aktuelle elpris (i øre/kWh):

• Almindelig husholdningsel: ca. 250-350 øre/kWh (inkl. afgifter og moms)
• Evt. varmepumpetarif / variabel el: kan være lavere i lavlastperioder

3.5 Start beregning

Når alle data er indtastet, klikker du på "Beregn JAZ". Beregneren udfører nu:

1. Beregning af årligt varmebehov
2. Månedlig fordeling via graddage
3. Interpolation af COP for hver måned
4. Beregning af elforbrug
5. Økonomiberegning

Resultaterne vises med det samme, og projektet gemmes automatisk.

Forstå resultaterne

Resultaterne er opdelt i 6 overskuelige faner, som giver et samlet billede af din varmepumpeberegning. På mobil skifter du nemt mellem fanerne med pile eller dropdown-menu.

Fane-oversigt

4.1 Fane "Oversigt"

Her ser du de vigtigste resultater samlet.

Centrale nøgletal

Fire store kort viser kerneværdierne:

JAZ-vurdering med "trafiklys"

JAZ vurderes med farvekoder:

I Danmark findes der ikke et direkte lovkrav til JAZ-værdi, men for at opnå en god energimærkning og fornuftig økonomi bør du som tommelfingerregel sigte efter JAZ ≥ 3,0 for luft-vand og ≥ 3,5 for jord-/grundvandsvarmepumper.

Sankey-diagram (energiflow)

Sankey-diagrammet viser energistrømmene gennem varmepumpen:

El (input) ───────────┐
                      ├──► Rumvarme (output)
Omgivelsesvarme ──────┤
                      └──► Varmt brugsvand (output)

• Venstre: El og miljøvarme (luft/jord/vand)
• Højre: Rumvarme og varmt brugsvand
• Bredde: Proportional med energimængden

Omkostningsoversigt

Yderligere nøgletal:

Info om varmepumpe og lokation

To infokort viser:

• Varmepumpe: Fabrikat, model, fremløbstemperatur
• Lokation: Postnummer, by, klimazone, dimensionerende udetemperatur

4.2 Fane "Årsforløb"

Her ser du den månedlige fordeling af varmebehov og elforbrug.

Månedlig energifordeling

Du kan skifte mellem diagram og tabel:

Diagram:

• Søjlediagram med 12 måneder
• Mørkeblå søjler: varmebehov [kWh]
• Mørkegrønne søjler: elforbrug [kWh]

Tabel:

Nederst vises årssummer og gennemsnitlig JAZ.

Rumvis fordeling (ved import)

Hvis du har importeret data fra varmetabsberegneren, ser du også rumvis energifordeling:

• Rumoversigt: Farvede bokse (op til 12 rum) med:

  • Varmetab [kW]
  • Andel af samlet behov [%]
  • Årligt energibehov [kWh]
  • Areal [m²]

• Rumtabel: Detaljeret månedlig fordeling pr. rum

JAZ over året

Et linjediagram viser, hvordan JAZ ændrer sig måned for måned – højere om sommeren (varmere udeluft), lavere om vinteren.

4.3 Fane "Effektivitet"

Her får du detaljeret indsigt i varmepumpens ydeevne.

Opdeling af JAZ

Hvis beregnet særskilt, vises:

COP-værdier

Tre kort viser COP ved forskellige udetemperaturer:

COP–temperaturkurve

Et linjediagram viser COP fra -15°C til +20°C:

• X-akse: udetemperatur [°C]
• Y-akse: COP [-]
• Referencepunkter: -15°C, +7°C, +20°C

Månedlig JAZ-tabel

Detaljeret tabel:

Effektivitetstips

En blå infoboks med tre praktiske råd:

1. Sænk fremløbstemperaturen – hvert Kelvin giver 2-3 % bedre effektivitet
2. Brug gulvvarme hvor muligt – giver laveste fremløbstemperaturer
3. Service og indregulering – holder anlægget på optimal ydelse

4.4 Fane "Økonomi"

Her analyseres økonomien over 20 år.

Hovednøgletal

Fire store kort:

Udvidede nøgletal

Tre ekstra økonomital:

Årlige driftsomkostninger

Opgørelse:

Månedlig omkostningskalender

En kalendervisning viser månedlige elomkostninger – nyttig til at identificere de dyreste vintermåneder.

Cashflow-projektion

Et søjlediagram viser akkumuleret cashflow over 16 år:

• Røde søjler: negative år (før tilbagebetaling)
• Grønne søjler: positive år (efter tilbagebetaling)
• Tilbagebetalingsår: markeret med gult

Cashflow-tabel

Detaljeret år-for-år:

Tilbagebetalingsåret er gult, positive år grønne.

Sammenligning af varmesystemer

Et diagram sammenligner årlige driftsomkostninger for:

• Varmepumpe
• Gasfyr
• Oliefyr
• Pillefyr

Elprisscenarier

Hvordan påvirker elprisen økonomien?

Følsomhedsanalyse

Hvad sker der, hvis:

• Elprisen stiger/falder?
• Investeringen bliver dyrere/billigere?
• JAZ bliver bedre/dårligere?

4.5 Fane "Miljø"

Her ser du varmepumpens miljøpåvirkning.

CO₂-nøgletal

Fire kort:

Tydelige ækvivalenter

Tre farvede bokse:

CO₂-sammenligning

Et stablet søjlediagram viser årlig CO₂-udledning:

Oliefyr      ████████████████████  3.500 kg
Gasfyr       ██████████████        2.800 kg
Varmepumpe   ████                    850 kg

Forskellen mellem gas og varmepumpe er din årlige besparelse.

Elmix-scenarier (med danske værdier)

En tabel viser betydningen af elmix:

Scenariet med solceller er grønt markeret som bedste løsning.

Primærenergibalance

Livscyklus-CO₂

Her indgår også:

• CO₂ fra produktion af varmepumpen
• Kuldemedietype og GWP (global opvarmningspotentiale)

Miljøråd

En grøn infoboks anbefaler:

Kombinér med solceller: Med en solcelleinstallation kan du drive varmepumpen næsten CO₂-neutralt. Et batteri kan øge egetforbruget yderligere.

4.6 Fane "Pro"

Denne fane er til fagfolk, installatører og teknisk interesserede.

Info-banner

En blå note forklarer, at oplysningerne her primært er målrettet fagpersoner.

Tekniske nøgletal

Elpatronanalyse (bivalent drift)

Detaljer om elpatron:

Statusbokse:

• Bygningens varmetab [kW]
• Varmepumpens ydelse ved dimensionerende temp. [kW]

Vurdering:

• Grøn: Lav elpatronandel (<5 %) – optimalt
• Gul: Acceptabel (5–15 %) – ok
• Rød: Høj (>15 %) – større varmepumpe eller energirenovering anbefales

Danske støtteordninger (i stedet for tysk BAFA)

I Danmark findes ikke BAFA/BEG, men en række nationale ordninger, som kan kombineres med en effektiv varmepumpe:

• Bygningspuljen (Energistyrelsen) – tilskud til udskiftning af olie-, gas- og ældre biokedler til varmepumper i helårsboliger.
  • Typisk tilskudsniveau: ca. 17.000–27.000 kr. for luft-vand og højere for jordvarme (beløb justeres løbende).
  • Krav: autoriseret installatør, energimærke før/efter i mange tilfælde, og varmepumpen skal opfylde krav til effektivitet (SCOP/JAZ) og energimærkning.
• Afkoblingsordning for gas – dækker i perioder gebyr for afkobling fra gasnettet ved skift til varmepumpe.
• Håndværkerfradrag (servicefradrag) – har tidligere givet skattefradrag for visse energiforbedringer; ordningen ændres løbende, så tjek altid aktuelle regler på skat.dk.
• Lokale/kommunale puljer – enkelte kommuner og forsyningsselskaber tilbyder ekstra støtte til fx udfasning af olie- og gasfyr.

JAZ vs. SCOP

To kolonner forklarer forskellen:

Beregningsdetaljer

Teknisk om metoden:

• Brugte klimadata (danske klimazoner)
• Graddageberegning
• Interpolation af COP-værdier

EVU-spærretider (netselskabsstyring)

Simulation af effekten af evt. netselskabsstyring/spærretider:

• Typiske spærretider (fx 2–3 × 2 timer pr. døgn)
• Indflydelse på driftstimer
• Anbefaling til buffertankstørrelse

Månedlige detaljedata

Omfattende tabel:

Bygningens varmekurve

Et linjediagram viser varmetab som funktion af udetemperatur:

• X-akse: udetemperatur [-15°C til +20°C]
• Y-akse: varmetab [kW]
• Varmesæsonens grænsetemperatur (ca. 15°C) vises

COP–konturdiagram (heatmap)

En heatmap viser COP som funktion af:

• Udetemperatur (X-akse)
• Fremløbstemperatur (Y-akse)
• Farveskala: blå (lav COP) til grøn (høj COP)

Yderligere pro-funktioner (planlagt)

En grå infoboks varsler:

• Timebaseret lastprofil
• Graf for modulationsadfærd

Beregn varmtvandsbehov

Varmtvandsassistenten hjælper dig med at fastlægge et realistisk behov for varmt brugsvand – som i velisolerede huse ofte udgør 30–50 % af det samlede varmebehov.

5.1 Åbn assistenten

Klik på "Beregn"-ikonet ved varmtvandsbehov i wizard trin 1. Assistenten har to faner:

• Fane "Forbrug" – beregning af varmtvandsbehov
• Fane "Opvarmningstid" – hvornår vandet skal opvarmes

5.2 Fane "Forbrug" – antal personer

Den vigtigste indtastning. Vælg antal personer via ikoner:

5.3 Brusevaner

Hvor længe og hvor ofte bades der?

5.4 Brug af badekar

5.5 Opvaskemaskine

Har husstanden opvaskemaskine?

• Ja: mindsker varmtvandsforbrug (mindre håndopvask)
• Nej: +5 L/person/dag til håndopvask

5.6 Fane "Opvarmningstid" – strategier

Her vælger du, hvornår varmtvandsbeholderen skal opvarmes. Det påvirker direkte varmepumpens effektivitet.

Mulige strategier

Strategier i praksis

Én daglig opvarmning Velegnet til de fleste. Vælg fx kl. 11–14, hvor udetemperaturen er højest. Beholderen holder til næste dag.

To daglige opvarmninger Godt ved højt morgen- og aftenforbrug. Fx kl. 6:00 og 18:00.

Soloptimeret Ideelt med solceller. Opvarmning mellem kl. 10–15, når:

• Solcellerne producerer mest
• Udetemperaturen er højest

Natdrift Kun relevant ved markant billigere nat-el. Effektiviteten er lavere pga. koldere udetemperatur, men kan opvejes af lavere pris.

Valg af tidspunkter

Ved "Én daglig" og "To daglige" kan du vælge:

• Første opvarmningstid: 00:00–23:00
• Anden opvarmningstid: (kun ved "To daglige")

Anbefalede tider:

• Optimalt: 11:00–14:00
• Med solceller: 10:00–15:00
• Undgå: 22:00–06:00

5.7 Resultat og justering

Øverst i assistenten vises altid:

• Beregnet behov [kWh/år]
• Dagligt forbrug [liter]
• Liter/person/dag – bør typisk ligge omkring 30–50 L

5.8 Effektivitetsindikator

I fanen "Opvarmningstid" vises et effektivitets-badge, når du vælger en anden strategi end "Kontinuerlig". Det viser den forventede forbedring (eller forringelse ved natdrift).

5.9 TWW-profil gemmes

Hele varmtvandsprofilen gemmes sammen med projektet:

• Antal personer og brusevaner
• Brug af badekar og opvaskemaskine
• Strategi og opvarmningstidspunkter

Ved genindlæsning kan du nemt justere uden at starte forfra.

Varmepumpe-indtastning

6.1 Katalogvalg

Varmepumpekataloget indeholder aktuelle modeller fra kendte producenter med verificerede ydelsesdata.

Viste oplysninger:

• Fabrikat – fx Bosch, Vaillant, Vølund, NIBE
• Model – fuld typebetegnelse
• Ydelse – nominel varmeeffekt ved A2/W35 [kW]
• COP – ved A2/W35
• JAZ – evt. producentangivelse

Filter efter type:

• Luft-vand – udeluft som varmekilde
• Sole-vand – jordvarme via slanger/boringer
• Vand-vand – grundvand

6.2 Manuel indtastning

Til modeller uden for kataloget:

Obligatoriske felter

Valgfrie (anbefales)

6.3 Forstå COP-værdier

COP i databladet er målt efter EN 14511:

Notation: A/W eller B/W
A = Air (luft), B = Brine (sole), W = Water (fremløb)
Tal = temperatur i °C

Eksempler:

• A2/W35 = udeluft 2°C, fremløb 35°C
• A-7/W55 = udeluft -7°C, fremløb 55°C
• B0/W35 = brine 0°C, fremløb 35°C

Tips og best practice

7.1 Vælg optimal fremløbstemperatur

Fremløbstemperaturen er den vigtigste parameter for en høj JAZ:

Optimering:

1. Skift små radiatorer til større/lavtemperaturmodeller
2. Udfør hydraulisk indregulering
3. Justér rumtermostater og tidsprogrammer
4. Optimer varmekurven (lavere fremløb ved milde temperaturer)

7.2 Vælg varmekilde klogt

7.3 Dimensionering

7.4 Effektiv varmtvandsproduktion

7.5 Planlæg monitorering

Efter installation bør du løbende følge:

• Elmåler for varmepumpen (separat måler anbefales)
• Varmemåler (ofte krav ved støtteordninger/energimærke)
• Driftstimer og antal starter

Reel JAZ:

JAZ_real = Varmemåler [kWh] / Elmåler [kWh]

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvad er forskellen på COP og JAZ?

JAZ er altid lavere end den bedste COP, fordi den også inkluderer kolde dage, varmtvandsproduktion og afrimning.

Hvorfor er min beregnede JAZ lavere end producentens?

Mulige årsager:

1. Højere fremløbstemperatur i din installation
2. Koldere dansk lokation end standardklimazone
3. Stort varmtvandsforbrug – trækker JAZ ned
4. Legionellasikring – ugentlig 60–65°C koster effektivitet

Hvilken fremløbstemperatur kræver radiatorer?

Afhænger af radiatorstørrelse:

• Vel-dimensionerede (evt. efter efterisolering): 50–55°C
• Overdimensionerede (fx efter vinduesudskiftning): 40–45°C muligt
• Underdimensionerede: >60°C → radiatorudskiftning anbefales

Brug gerne vores varmetabsberegner som grundlag.

Kan en varmepumpe betale sig med radiatorer?

Ja, hvis:

• Fremløb ≤ 55°C kan opnås
• JAZ ≥ 3,0 er realistisk
• Elpris ≤ ca. 3,0–3,5 kr./kWh
• Det eksisterende fyr er gammelt/ineffektivt

Nej, hvis:

• Fremløb > 60°C er nødvendigt
• Radiatorer er klart for små
• Der ikke er mulighed for at øge varmefladerne

Hvor præcis er JAZ-prognosen?

Ved korrekte input (særligt COP og fremløb) ligger afvigelsen typisk på ±10–15 % ift. faktisk drift.

Ikke medregnet:

• Brugeradfærd (udluftning, natsænkning)
• Afrimningsstrategi (luft-vand)
• Reguleringstab
• Tab i store buffertanke

Hvilken JAZ kræves for danske tilskud?

Der er ikke én fast JAZ-grænse i Danmark som i tysk BAFA, men:

• Støtteordninger (fx Bygningspuljen) kræver typisk:
  • Varmepumpe med højt SCOP og godt energimærke (A++ eller bedre)
  • Dokumenteret forbedring af energimærke for boligen
• En JAZ på mindst 3,0 for luft-vand og 3,5 for jord/grundvand er i praksis ofte nødvendig for at opnå en god økonomi og opfylde kravene.

Teknisk baggrund

9.1 Varmepumpeprincip

En varmepumpe fungerer som et omvendt køleskab:

1. Fordamper: Kuldemediet optager varme fra omgivelserne (luft/jord/vand)
2. Kompressor: Kuldemediet komprimeres → temperaturen stiger
3. Kondensator: Varme afgives til varmeanlægget
4. Ekspansionsventil: Trykket sænkes → cyklussen gentages

Miljøvarme (3 dele) + El (1 del) = Varme (4 dele)
→ COP = 4

9.2 Typiske værdier efter varmekilde

Luft-vand-varmepumpe

Sole-vand (jordvarme)

Vand-vand (grundvand)

9.3 Fremløbstemperaturens betydning

Eksempel på COP for en luft-vand-varmepumpe:

Konklusion: COP falder ved:

• Lavere udetemperatur
• Højere fremløbstemperatur

9.4 Typiske danske udetemperaturer

Beregneren bruger stedsspecifikke klimadata. Som reference (østlige Danmark):

Normer, regler og videre læsning

10.1 Relevante normer og regler (DK/EU)

I Danmark bruges ikke VDI 4650/4645, men de ovenstående danske/Europæiske standarder dækker samme funktioner: varmetabsberegning, COP/SCOP, dimensionering og energiramme.

10.2 Bygningsreglement og energikrav i Danmark

• BR18 fastsætter krav til bygningers energiforbrug (energiramme) og installationer.
• U-værdier og isoleringskrav følger bl.a. EN ISO 6946 (varmetabsberegning gennem konstruktioner) og danske anvisninger (SBi 213/224).
• Ved nybyggeri og større renoveringer skal energirammen overholdes, og der skal udarbejdes energimærke for de fleste bygninger.
• Typiske maksimale U-værdier (vejledende, afhænger af bygningstype og renoveringsomfang):
  • Ydervæg: ca. 0,18–0,30 W/m²K
  • Tag/loft: ca. 0,10–0,20 W/m²K
  • Gulv mod jord: ca. 0,10–0,20 W/m²K
  • Vinduer/døre: ca. 0,8–1,5 W/m²K

10.3 Energimærkning og energilabels

• Bygninger:
  • Energimærket (A2020–G) er lovpligtigt ved salg/udlejning af de fleste bygninger og ved ansøgning om visse tilskud.
  • Udføres af certificerede energikonsulenter efter danske regler.
• Varmepumper:
  • Har EU-energimærke (A+++ til D) baseret på SCOP efter EN 14825.
  • Energimærket bruges i danske støtteordninger (fx Bygningspuljen) som dokumentation for effektivitet.

10.4 Støtteordninger og tilskud i Danmark

Aktuelle ordninger (2024/2025 – tjek altid nyeste info):

10.5 Nyttige links (DK/EU)

• sparenergi.dk – Energistyrelsen – information om varmepumper, tilskud og energibesparelser
• Bygningsreglementet BR18 – gældende danske bygningsregler
• Energimærkning af bygninger – regler og vejledning
• Vores varmetabsberegner – til dimensionerende varmetab
• Vores solcelleberegner – til vurdering af egenproduktion til varmepumpen

Til beregneren

Klar til at beregne din varmepumpes årsvirkningsgrad?

Start varmepumpeberegner

Er du i tvivl om varmetabet, anbefaler vi først at lave en varmetabsberegning – resultatet kan importeres direkte i varmepumpeberegneren.

Senest opdateret: december 2025